Arbejdsliv |

MØD ANNE GLAD TIL EN SNAK OM DANSKERNES SUNDHEDSVANER

MØD ANNE GLAD TIL EN SNAK OM DANSKERNES SUNDHEDSVANER

Den 15. august kan du møde livsstilsekspert Anne Glad i FTFa's løbeklub, hvor hun giver dig en times indblik i tankevækkende paradokser om vores sundhedsvaner og analyserer vores forbrug.

Tomater, kartofler og løg. Ryger de i indkøbskurven, når du er ude at handle? Så er du som vi danskere er flest. Kigger vi på det, vi køber i supermarkedet, spiser de fleste af os faktisk under 140 g. grønt om dagen. Og følger vi udviklingen, vil vi inden for de næste fem år drikke mere sodavand end mælk.

Der er altså langt fra de officielle kostråd til virkeligheden. Men det kan virke uoverskueligt at tage ansvar for sin egen sundhed, når hurtige overskrifter sælger sunde vaner med myslibarer og slankekure.

Ifølge livsstilsekspert Anne Glad er der dog en klar sammenhæng mellem det, vi spiser, og vores sundhed.

Mød Anne Glad tirsdag den 15. august kl. 17 hos FTFa i Snorresgade 15 i København. 

Den 15. august giver hun dig en times indblik i tankevækkende paradokser om vores sundhedsvaner og analyserer vores forbrug. Vær med, når hun gør os mere bevidst om vores forbrug af sunde madvarer og klæder os på til at navigere i fremtidens sundhedsscenarier, hvor vi kan se frem til at diverse apps husker os på at drikke vand, løbe ture osv. 

Anne Glad er livsstilsekspert og har arbejdet med danskernes livsstil og forbrug i to årtier. Du kender hende fra programmet ’Kender du typen?’ på DR1.

Tilmeld dig arrangementet her

Efter oplægget får vi frisk luft i håret, når vi enten går en tur ved havnen eller løber 3-5 km på Amager Fælled. 

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne. 

Vi glæder os til at se dig til en eftermiddag med inspirerende sundhedsfacts, netværk og naturligvis med mulighed for at tale med FTFa’s job- og karrierecoaches.

top