Ledig | I job | Arbejdsliv |

KOM TIL DHL STAFET MED FTFa

KOM TIL DHL STAFET MED FTFa

Kom med, når vi slår teltdugen op til en hyggelig aften for medlemmer, medarbejdere og virksomheder. Tirsdag den 29. august er du inviteret til at løbe eller gå med FTFa til årets DHL Stafet. Helt gratis.

Verdens største motionsløb løber af stablen i den sidste uge i august. Den 29. august kan du løbe eller gå sammen med FTFa’s medlemmer og medarbejdere i det traditionsrige løb i Fælledparken, København. Arrangementet er for alle medlemmer – om du er ledig, studerende eller har job.

Tilmeld dig her 

”Selvom DHL Stafetten er verdens største motionsløb, kan den også opleves som en lukket virksomhedsfest. For nogle har ikke en arbejdsgiver, der inviterer – enten fordi arbejdspladsen ikke deltager, eller fordi man som ledig eller studerende kan stå uden en arbejdsplads. Som a-kasse vil vi rigtig gerne invitere vores medlemmer med til en eftermiddag med løb, netværk og højt humør. Derfor fylder vi igen i år FTFa Teltet med medlemmer, kolleger og repræsentanter fra virksomheder,” siger Michael Darmer, der er direktør hos FTFa.

Hvad sker der på dagen?

Vi mødes i FTFa Teltet i Fælledparken fra kl. 17. Her får du udleveret en løbe-t-shirt og et løbenummer, og så møder du dit hold. Kl. 18 lyder startskuddet til både gå- og løbehold. Ruten rundt i Fælledparken er på 5 km.

Når alle er i mål, hygger vi sammen med lækker grillmad, snacks, øl og vand.

Sæt kryds i kalenderen den 29. august og giv dig selv en eftermiddag/aften med netværk, hygge og smil på læben.

Tilmelding er først til mølle, så skynd dig at meld dig til her

Stafetten er kulminationen på FTFa’s løbeklub, som har mødtes hver tirsdag siden april. Sidste år deltog ca. 100 personer i DHL Stafetten sammen med FTFa.

top