Ledig | Jobsøgning |

FTFa ER KLAR TIL AT FÅ FLERE LEDIGE I JOB

FTFa ER KLAR TIL AT FÅ FLERE LEDIGE I JOB

Fra 1. januar 2020 har FTFa og otte andre a-kasser fået mere ansvar for at få ledige hurtige tilbage i job. FTFa vil især støtte op om opsagte, studerende og medlemmer, der har særlig høj risiko for at blive langtidsledige.

Du er ledig og står med to mødeindkaldelser i din indbakke. Den ene er fra din a-kasse, og den anden er fra dit jobcenter. Begge møder handler om, hvordan det går med din jobsøgning.

Det var indtil for ganske nyligt virkeligheden, når folk blev ledige. Men efter vi trådte ind i 2020, kan en gruppe FTFa-medlemmer i 36 kommuner omkring Aarhus, Odense og København se frem til at kun at få mødeindkaldelser fra deres a-kasse.

Det kan de, fordi FTFa er med i en omfattende forsøgsordning, der skal gøre forløbet som ledig mere enkelt. Forsøgsordningen, som bliver kaldt a-kasseforsøget, blev vedtaget af Folketinget tilbage i 2018. Forsøget betyder, at a-kasserne får eneansvaret for deres medlemmer i de tre første måneders ledighed.

Tidligere og mere målrettet støtte
Udover at det vil blive nemmere at være ledig, fordi der kun er ét sted, man som ledig skal til møder, og derfor kun er en sparringspartner, man skal samarbejde med, er det også meningen, at FTFa skal få medlemmer hurtigere i job.

Ifølge FTFa’s vicedirektør, Mads Kromann Fog, vil FTFa bl.a. løfte det ansvar ved at støtte op om medlemmernes jobsøgning tidligere end i dag. Det betyder, at medlemmer, der er opsagte eller studerende, vil få tilbudt sparring om deres jobsøgning allerede inden, de bliver ledige.

- Vi tror på, at vi kan få flere i job ved at gøre noget nyt. Helt konkret vil vi få 3 % flere i job ved bl.a. at tage fat i vores medlemmer allerede i deres opsigelsesperiode, og inden de afslutter deres uddannelser. På den måde kan vi forhåbentligt styre nogle medlemmer helt uden om at få skulle få dagpenge, siger Mads Kromann Fog.

- En anden gruppe, som vi vil støtte op om, er medlemmer, vi forudsiger, vil have svært ved at finde et nyt job. Dem har vi tilrettelagt et særligt forløb for, så de kan få ekstra sparring og støtte og derved mindske deres risiko for langtidsledighed.

Glæde over det større ansvar
I FTFa er der stor glæde over at have fået ansvaret for deres lediges beskæftigelsesindsats. Det sidste halve år har jobrådgivere og karrierecoaches planlagt, hvordan de vil bruge de første tre ledighedsmåneder bedst muligt:

- Vi har altid gerne villet gøre noget ekstra for vores medlemmer, så derfor var vi ikke i tvivl om, at vi gerne ville tage det fulde ansvar for medlemmernes tre første måneder. Vi har planlagt en række tilbud, som vi mener, vil få vores medlemmer tættere på et nyt job, og dem tripper vi af forventning over at komme i gang med, fortæller Mads kromann Fog om FTFa’s planlægning op til den 1. januar 2020.

Til tilbuddene har FTFa’s beskæftigelsesafdeling udviklet nye metoder, som skal målrette medlemmernes jobsøgning. Blandt de nye metoder er et jobkort, der visualiserer medlemmernes jobmuligheder inden for deres geografiske områder, og forfinede søgestrenge, som udvider antallet af relevante jobs, som medlemmerne får frem inden for deres faglige område.

I de 36 kommuner, som hører med i FTFa’s forsøgsordning, er det 25 % af alle nyledige, der bliver en del af forsøget. A-kasseforsøget løber frem til den 31. december 2023.

top

Afspiller nu: