Ledig | Studerende | I job | Nyuddannet | Jobsøgning | Arbejdsliv |

ET KIG IND I FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

ET KIG IND I FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

Foto: Jesper Balleby

Jesper Bo Jensen, direktør i Fremforsk – Center forfremtidsforskning, giver tre hurtige bud på, hvad der kommer til at præge vores arbejdsliv i fremtiden.


1) Mere freelance

Der kommer stadig til at være brug for fastansatte medarbejdere i fremtiden, ligesom der er i dag, men behovet for freelancere vil stige. Det kan give dig mulighed for at få et arbejdsliv med stor frihed til at prøve en masse ansættelser og kompetencer af. Kortere ansættelser vil gøre det vigtigere, at du kan forklare andre, hvad du kan. Øv dig i at forklare dine kompetencer til folk, der arbejder i en anden branche end dig. Det kan blive guld værd i fremtiden.

 

2) Høj mobilitet

Engang var detailhandel ensbetydende med butik, og sygeplejerske var lig med et hospital. I dag er der mange, der driver detailvirksomhed online, og sygeplejersker besøger i stigende grad patienter i eget hjem. Den tendens vil brede sig til flere brancher, og vi vil derfor opleve en større mobilitet i arbejdslivet. Vores flyvske hverdag vil betyde, at vi kommer til at lægge større vægt på at bygge en solid base, som vi kan vende hjem til efter en arbejdsdag på farten.

 

3) Robotisering

I fremtiden kommer vi til at se, at rutineprægede opgaver inden for både produktion og administration vil blive overtaget af robotter og maskiner. Vores arbejde vil i højere grad blive at tage over dér, hvor robotterne må give fortabt. Det kan fx være kontakt med kunder eller borgere, ligesom det kan være at indstille robotterne, så de gør, som de skal. Har du et job, hvor der er mange rutineprægede opgaver, så prøv at lægge mærke til de opgaver, hvor du selv tager beslutninger eller finder løsninger – det er den type opgaver, du vil skulle løse i fremtiden.

 

4) Øv dig i formidling

I fremtiden kommer du i højere grad til at arbejde sammen med mennesker, der har en anden uddannelse og andre styrker end dig selv. Derfor bliver det vigtigere, at du kan formidle din viden til dem. Her halter danske studerende lidt efter, når vi sammenligner med studerende fra USA eller England. Det skyldes, at uddannelserne i udlandet generelt har en længere tradition for at øve præsentationer foran andre. Så et råd herfra er, at du allerede nu skal begynde at forstå, hvad det er, du kan. Så får du fremover langt nemmere ved at forklare det til andre.

 

5) Hello, sveiki, ni hao

Verden kommer tættere på os, og vi kommer tættere på verden. Derfor vil det blive helt normalt at arbejde sammen med mennesker fra andre lande med andre kulturer. Ofte vil vi samarbejde med folk, vi kun har mødt digitalt. Det kan stille os nye udfordringer, fordi arbejdsformen og kommunikationen vil være meget forskellig, hvis din chef eller kollega er fra fx Nigeria eller Kina. Derfor bliver viden om andre kulturer endnu mere vigtig, end den er i dag.

 

6) Live på nye scener

Opera opført i dagligstuen eller middag tilberedt af en professionel kok i dit eget køkken. Mulighederne for kulturelle oplevelser vil rykke tættere på os alle. En live oplevelse under anderledes og intime rammer vil få større værdi sammenlignet med fx streaming af blockbustere eller teater fremført på en almindelig scene. Med denne trend vil nye arbejdsformer opstå.

 

7) Job på afstand

Et job, hvor du kan se dine kolleger elelr chef i øjnene, kommer ikke til at være en selvfølge i fremtiden. Det vil blive normalt, at fx optageser sker afskåret fra resten af produktionen og over store afstande. I takt med at video bliver et større, vil virksomheder komme til at producere mere billede og lyd. Derfor kan de få brug for folk til at formidle deres budskaber enten grafisk, lydmæssigt eller i form af fremtoning. Det vil åbne op for en ny og større kundegruppe.

top