Har du brug for rådgivning?
70 13 13 12

FTFa UNDER CORONAKRISEN

60% flere meldte sig ledige

I FTFa mærkede vi en stigning i ledigheden nogenlunde på niveau med resten af Danmark. Det vil sige, at markant flere medlemmer blev nødt til at melde sig ledige pga. nedlukningen.

Sammenlignet med 2018 og 2019 var ledigheden i 2020 ekstraordinært høj. Faktisk havde vi 60 % flere ledige i 2020 end to år før.

EN USÆDVANLIG UGE I MARTS

Nedlukningen af landet viste sig hurtigt i ledigheden. Allerede i uge 12, som var ugen efter, at statsministeren havde holdt pressemøde og meddelt, at Danmark lukkede ned, havde 999 medlemmer meldt sig ledige.

I forhold til året før, hvor kun 300 stod uden job, var det en stigning på 246 % ledige. Heldigvis faldt ledigheden relativt set i ugerne efter.

EN USÆDVANLIG UGE I MARTS

STØRST LEDIGHED I KREATIVE BRANCHER

Blandt medlemmer fra faggrupper, hvor mange har egen virksomhed, var der flere end normalt, der meldte sig ledige. Det gjaldt fx fodterapeuter og psykomotoriske terapeuter.

Hårdest var det dog for vores medlemmer, der arbejdede indenfor det kreative arbejdsmarked. Fordi større forsamlinger var forbudt, betød det, at usædvanligt mange stod uden indkomst og måtte trække på sit økonomiske sikkerhedsnet istedet.

STØRST LEDIGHED I KREATIVE BRANCHER

LYSPUNKTER I KRISEN

Samtidig med at bekymringen for corona steg, steg også usikkerheden for, om ens job mon var sikret fremover. Konkret kunne vi i FTFa mærke den bekymring, fordi der var flere nye medlemmer, der meldte sig ind i FTFa, end vi havde været vant til.

Derfor kunne vi efter coronakrisen være økonomisk sikkerhedsnet for endnu flere, end vi havde været inden.

Og selvom der generelt blev længere mellem jobopslagene, rekrutterede vores rekrutteringskonsulenter stadig jobs på vegne af vores medlemmer.

ENDNU FLERE FORSIKREDE SIG

Alene i marts og april kunne vi byde velkommen til 45 % flere nye medlemmer, end vi havde gjort i samme periode året forinden.

Tilbage i april skrev DR om den høje tilstrømning, som flere a-kasser oplevede. I den forbindelse udtalte vores nye medlem Mette Riis og daværende adm. direktør, Michael Darmer sig til både radio, tv og web. Læs DR's artikel her.

FTFa HJALP MED VIKARBEREDSKAB

Som HR-chef for et madhus, der primært leverede mad til Danmarks ældre og sårbare borgere, sørgede Hanne Østergaard for at holde skruen i vandet hos Det danske madhus. Sammen med FTFa oprettede hun et vikarberedskab.

Hannes historie
FTFa HJALP MED VIKARBEREDSKAB