Har du brug for rådgivning?
70 13 13 12

DIREKTE FRA OPSIGELSE TIL NYT JOB

Vores medlemmer har FTFa i ryggen, når arbejdslivet slår et knæk. Derfor kan medlemmer få sparring og rådgivning til at finde nye udfordringer allerede i løbet af opsigelsen. Det er den bedste løsning for medlemmer og for samfundet.

NØGLEN TIL AT AFKORTE TIDEN PÅ DAGPENGE

Vi tror, at vi kan give medlemmerne nøglen til en kortere dapengeperiode. Det vil vi gøre ved at støtte vores medlemmer i deres jobsøgning, mens de er opsagt fra deres arbejde. På den måde kan medlemmerne afkorte deres tid på dagpenge eller helt undgå den. Det sparer medlemmet for bekymringer og samfundet for en god portion penge.

Fra fortvivlelse til handling

Opsigelsesperioden er en tid, hvor mange føler sig alene og tvivler på, hvad de kan tilbyde en ny arbejdsgiver. At komme på dagpenge oplever mange medlemmer giver et knæk i identiteten.

Vi vil som a-kasse motivere til, at medlemmerne hurtigere får lagt en plan for, hvordan de kommer i job igen, og derved puste til gløden, der kan vække medlemmernes gå-på-mod og selvtilllid på ny.

HØR ANN-MARI GRØNBÆK FRA HOVEDBESTYRELSEN FORTÆLLE OM TILBUDDET TIL OPSAGTE

HJÆLP INDEN FOR 24 TIMER

Der er kort fra første kontakt til første møde. Sådan forløber det typisk:

  1. Et medlem kontakter os og er blevet opsagt. De enten skriver eller ringer til os
  2. En rådgiver eller coach ringer tilbage til medlemmet inden for 24 timer
  3. Medlemmet får vendt deres situation, er med til at lægge en plan for, hvad deres næste skridt er, og får et overblik over, hvilke nogle tilbud der er på hylderne i deres a-kasse

 

VI SKAL VÆRE DER FOR MEDLEMMERNE

Medlemmer, der lige er blevet opsagt, er nogle af dem, vi skal passe allerbedst på som a-kasse og fagforening, og derfor vil vi gerne hjælpe dem så hurtigt som muligt, så medlemmet forhåbentligt kan mindske sin tid på dagpenge. Mari-Ann Grønbæk, medlem af hovedbestyrelsen i FTFa
VI SKAL VÆRE DER FOR MEDLEMMERNE

DE FAGLIGE ORGANISATIONER HJÆLPER TIL

De første, der ved besked, når et medlem får en opsigelse, er de faglige organisationer. Derfor har samarbejdet med de faglige organisationer været afgørende for, at mere end XX medlemmer har fået hurtig sparring om deres jobsøgning i opsigelsesperioden.

Ofte er det nemlig de faglige organisationer, der opfordrer medlemmet til at søge rådgivning hos FTFa.

DE FAGLIGE ORGANISATIONER HJÆLPER TIL

TO BENSPÆND PÅ VEJEN

Medlemmerne har haft tilbuddet om hurtig sparring efter en opsigelse i lidt mere end to år. Og i forhold til hvor mange medlemmer, der melder sig ledige, er der for få, der får rådgivning i opsigelsen.

Der er primært to benspænd, som står i vejen for, at endnu flere medlemmer bruger tilbuddet.

Vi ved ikke, hvem af vores medlemmer, der har fået en opsigelse. Det er nemlig en personlig oplysning, som både a-kasse og fagforening værner om at beskytte for medlemmet. Derfor kan vi ikke skrive og tilbyde dem at komme ind og få lagt en plan.

Vi er altså afhængige af, at medlemmerne selv kontakter os. Her får vi stor hjælp af de faglige organisationer, der er gode til at fortælle medlemmerne om deres muligheder for rådgivning.

Vores medlemmer venter tit med at kontakte os, til de står og skal søge om dagpenge. 

Vi har simpelthen ikke været gode nok til at fortælle dem, at vi står klar med sparring og rådgivning både når de er i job og har mistet det.

Det gør vi vores bedste for at minde dem om i nyhedsbreve, på sociale medier, og når de ringer ind til os for at høre, hvordan de skal søge om dagpenge, når deres opsigelsesperiode slutter.